Når Camping Outdoor Danmark (CODK) kritiserer kommunale autocamperpladser eller gratis tidsbegrænsede parkeringsmuligheder, sker det med henvisning til “ulige konkurrence” over for campingpladserne.
Det er et forståeligt synspunkt.
CODK er en brancheorganisation. Den repræsenterer campingpladser, forhandlere, importører og producenter. Organisationens opgave er at varetage medlemmernes erhvervsinteresser.
Men netop derfor bør man også spørge:
Er det branchens interesser – eller Danmarks turismeinteresser – der præger debatten?
Autocamperen er ikke en campingvogn
Den klassiske campingplads blev udviklet til campingvogne og længere ferieophold.
Den moderne autocamper er noget andet.
Mange autocamperturister rejser fra by til by. De bliver én eller to nætter. De ønsker at kunne gå til restauranter, caféer, museer og butikker. De efterspørger en sikker parkeringsplads med mulighed for vand, tømning og måske strøm – ikke nødvendigvis swimmingpool, legeplads og aktivitetsprogram.
Det er to forskellige produkter.
Ligesom et hotel og et vandrehjem kan eksistere side om side, kan campingpladser og autocamperpladser det også.
Europa har allerede truffet valget
Mens Danmark fortsat diskuterer, om autocamperpladser er en trussel, har store dele af Europa valgt at betragte dem som en del af den turistmæssige infrastruktur.
I Tyskland arbejder både delstater, kommuner og turistorganisationer aktivt med etablering af Reisemobilstellplätze.
Baggrunden er enkel.
Det tyske turismeinstitut dwif har gennem en årrække dokumenteret, at autocamperturismen skaber betydelig lokal omsætning. I 2022 omsatte camping- og autocamperturismen for 18,1 milliarder euro, hvor en stadig større del blev drevet af autocampere. Samtidig viser analyserne, at en stor del af forbruget sker uden for campingpladsen – i restauranter, detailhandel, kulturtilbud og lokale attraktioner.
dwif har ligefrem udarbejdet en vejledning til kommuner om, hvordan de kan analysere behovet for autocamperpladser, fordi efterspørgslen mange steder overstiger kapaciteten.
Det er værd at bemærke, at disse analyser er udarbejdet i samarbejde med den tyske camping- og caravanbranche – ikke imod den.
Frankrig viser, hvordan det kan lade sig gøre
Frankrig er måske det bedste eksempel.
Her er Camping-Car Park blevet Europas største netværk af dedikerede autocamperpladser.
Virksomheden driver i dag mere end 800 destinationer i samarbejde med kommuner. Over en million registrerede brugere benytter systemet, og alene i 2025 blev der registreret omkring 4,85 millioner overnatninger. Samtidig udbetalte selskabet over 24 millioner euro direkte til de deltagende kommuner.
Det mest interessante er dog, at Camping-Car Park ikke markedsfører sig som en konkurrent til campingpladserne.
Tværtimod beskriver virksomheden sig som et supplement, der bringer flere turister til lokalområderne og skaber omsætning hos det lokale erhvervsliv.
Virksomheden vurderer, at autocampergæsterne i gennemsnit bruger omkring 44 euro pr. døgn i de lokale butikker, restauranter og attraktioner. Det svarer til omkring 176 millioner euro i lokal omsætning på et enkelt år. Denne værdi tilfalder ikke campingpladserne – men hele lokalsamfundet.
Hvad gør Danmark?
I Danmark bliver debatten ofte reduceret til, om en gratis parkeringsplads tager kunder fra en campingplads.
Det er sandsynligvis det forkerte spørgsmål.
Det rigtige spørgsmål er:
Kommer autocamperen overhovedet til byen, hvis pladsen ikke findes?
Erfaringerne fra resten af Europa tyder på, at svaret ofte er nej.
Autocamperturister vælger den destination, hvor infrastrukturen passer til deres rejseform.
Hvis Danmark ikke tilbyder den mulighed, fortsætter mange ganske enkelt til Nordtyskland, Holland eller Frankrig.
Så taber ikke blot campingpladsen en potentiel gæst.
Hele byen mister omsætning.
Ribe er et godt eksempel
Debatten om P-Syd i Ribe illustrerer problemstillingen.
Fra branchens side bliver gratis tidsbegrænset parkering fremhævet som konkurrenceforvridende.
Men set fra kommunens perspektiv handler ordningen om at tiltrække besøgende til bymidten.
Autocampergæster køber morgenbrød hos bageren, spiser på restauranter, besøger Domkirken, museerne og specialbutikkerne.
Kommunens gevinst ligger derfor ikke nødvendigvis i betaling for overnatningen.
Den ligger i den samlede lokale omsætning.
Det er præcis den tankegang, som Frankrig og Tyskland har gjort til en central del af deres turismestrategi.
Danmark risikerer at stå tilbage
CODK udfører sit arbejde.
Organisationen forsvarer sine medlemmers interesser.
Det er præcis, hvad en brancheorganisation skal gøre.
Men politikere og kommuner har en anden opgave.
De skal maksimere den samlede værdi for lokalsamfundet.
Hvis debatten alene kommer til at handle om at beskytte campingpladserne mod konkurrence, risikerer Danmark at overse den største mulighed.
Autocamperturismen er et af Europas hurtigst voksende turismesegmenter.
Spørgsmålet er derfor ikke, om campingpladser og autocamperpladser konkurrerer.
Spørgsmålet er, om Danmark ønsker at konkurrere med resten af Europa.
For mens vi diskuterer, om autocamperen må holde én nat på en kommunal parkeringsplads, bygger Frankrig, Tyskland og Holland allerede den infrastruktur, som får de samme turister til at vælge netop deres destination.
Og den konkurrence er langt vigtigere end den, der foregår mellem en campingplads og en parkeringsplads.