Efter mindre end et år på ruten mellem Frankfurt og Aalborg trækker Lufthansa sig med kort varsel ud af Aalborg Lufthavn. Det tyske flyselskab lukker sine to daglige flyvninger i slutningen af marts. Årsagen er mangel på fly, skriver finans.dk
Ifølge onlinemediet vil Lufthansa i det kommende sommerprogram fortsat flyve en ugentlig afgang om lørdagen. Den rute er rettet mod tyske rejsende, som gerne vil holde ferie i det nordlige Danmark.
– “Det er ganske enkelt træls. Især fordi ruten virkelig har fået en fin start, og flyene har haft god belægning,” siger Søren Svendsen, direktør i Aalborg Lufthavn til finans.dk.
Lufthavnen har netop afsluttet sit største år nogensinde med 1.456.496 rejsende og flere andre lokale rekorder.