Det varer ikke længe før de lange, mørke vinteraftner sænker sig over os. De skal skam også nydes, da de kan give ro til at kigge feriebillederne igennem og sende tankerne tilbage. Årets mål var Bretagne og når jeg kigger på stakken af billeder, må jeg sige, at overskriften på årets tema kun kan være ‘vand’.

Første længere stop foretog vi ved Mosel. Allerede hjemmefra havde vi noteret os, at A1 fra Hamborg mod Bremen var under kraftig renovering, så kursen blev lagt mod Mosel. Vi fandt Campinginsel Winningen på GPS’en og tjekkede med pladsoversigten fra ECC.

Campinginsel Winningen. Foto: Henrik Lemvig

Jeg skal ikke trætte med en lang udredning, men blot konstatere, at pladsen ikke faldt i vores smag; for meget uro med nærliggende motorvej, landevej, jernbane og flyveplads. Dertil konstante transporter med flodpramme – og motoriserede tyskere, der udfoldede fritidsaktiviteter på floden i stor stil. Gode sanitære faciliteter og dejlig restaurant.

Næste stop Fougeres i Bretagnes østlige kant. Flyttede ind på den kommunale plads og gik samme aften ned i byen for at nyde den gamle middelalderborg i det sidste dagslys. Flot!

IMG_0557y

Chateau de Fougeres. Foto: Henrik Lemvig

Den 2-stjernede Camping Municipal Paron passede lige til os; perfekt udgangssted for ture til landgangskysterne i Normandiet (en god times kørsel), Mont St. Michel i vadehavet på kysten næsten stik nord for Fougeres og Cancale – et mekka for østerelskere. Vi var heldige at være der ved lavvande og kunne betragte de lokale køre rundt på den blottede havbund og høste østers. (Ingen billeder..).

IMG_0522y

Ohama Beach. 'Les Braves'. Foto: Henrik Lemvig

Den flotte skulptur ‘Les Braves’ på Ohama Beach er opbygget i tre sektioner:
‘Håbets Vinger’, så den ånd, der bar de modige mænd i juni 1944 fortsat kan inspirere os og minde os om, at det altid er muligt at ændre fremtiden.
‘Den gryende frihed’, så det gode eksempel de, der stillede op mod barbariet, hjælper os med til stadighed, at stå fast mod alle former for umenneskelighed – og ‘Broderskabets Vinger’, så denne bølge af broderskab altid minder os om vores ansvar overfor andre, såvel som overfor os selv.

IMG_0514xy

Den amerikanske kirkegård. Ohama Beach. Foto: Henrik Lemvig

Store ord – men man bliver helt grebet af den specielle stemning, der er omkring f.eks. den amerikanske kirkegård, de mange museer og udstillinger, og historiske landskaber.

Jeg bladrer videre i albummet en anden aften..

Læs også:

  • Første overnatning
    Første 'rejse' med vores helt nye vogn bliver en kort tur til Kolding City Camp. Fra 1986-94 boede vi i byen og vi synes, ...
Tagged with:
 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Get Adobe Flash player