På Aalborg Lufthavns repræsentantskabsmøde d. 29. marts blev der givet grønt lys for en udvidelse af Aalborg Lufthavn. Udvidelsen kommer samlet set til at bestå af større terminalbygning, anlæggelse af yderligere parkeringspladser til passagerer og flere standpladser til fly. Der er i alt budgetteret med udvidelser for 150 mio. kr., skriver Aalborg Lufthavn i en meddelelse.

I lufthavnsbygningen udvides der fra 6 til 12 gates. På forpladsen øges antallet af fly-standpladser fra de nuværende 5 til 9.

Parkeringsområdet for passagerer udvides med 1000 nye pladser.

Første fase af udvidelsen, som forventes afsluttet sommeren 2012, består af 12 af de karakteristiske fag mod nord. Det vil sige lidt mere end 80 meter.

Pengene til finansiering af byggeriet skal lånes, men ifølge nordjyske.dk forventer lufthavnsdirektør Søren Svendsen, at det ikke skaber problemer, da den nuværende lufthavnsterminal er betalt til september.

Selve arbejdet med anlæggelse af fly- og bil-parkeringspladser forventes sat i gang snarest muligt efter en indbudt licitation. Udvidelsen af terminalbygningen skal i EU-licitation med forventet byggestart 1. juni næste år og indvielse 1. maj 2013, skriver nordjyske.dk

Den planlagte udvidelse vil være med til at tiltrække flere danske og internationale virksomheder og studerende. Det vil også booste både indbyggertallet og byens kulturliv, siger borgmester Henning G. Jensen (S) ifølge flere medier.

- “I forvejen er det lykkedes os her under krisen at øge beskæftigelsen med 6.000, ligesom folk tjener mere og mere. Udvidelsen af lufthavnen vil forstærke den udvikling, også efter at luftfartsselskabet KLM netop har startet en rute mellem Aalborg og Amsterdam”, siger Henning G. Jensen til Ritzau.

Læs også:

Tagged with:
 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*

You may use these HTML tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Get Adobe Flash player